Nyheder


Nyheder



Thyra Frank foredrag onsdag d. 16. juni


Som leder af plejehjemmet Lotte på Frederiksberg, har Thyra Frank sat fokus på omsorg, respekt og livsglæde for stedets beboere ud fra en filosofi om "retten til en værdig alderdom" og "troen på et liv før døden"! Hun er blevet landskendt for at servere rødvin til maden og portvin til kaffen samt for at tage alle beboerne med på en årlig charterferie.

For hendes bedrifter og indstilling blev hun i 2008 kåret til "Ridder af Dannebrog".

Med udgangspunkt i hendes daglige virke som plejehjemsleder, er Thyra en yndet foredragsholder når emner som bl.a. arbejdsglæde og motivation er på dagsordnen. Under overskriften "Livsglæde og stjernestunder" giver Thyra inspirerende eksempler fra hendes dagligdag som leder, og det på en yderst humoristisk facon, der fastholder sine tilhører.


Agerbækløbet 2010 torsdag d. 10. juni

Agerbækløbet afvikles i år for 20. gang. Løbet starter fra byfesttelten på Agerbæk Stadion kl. 19.00. Som noget nyt vil der være en 'Løb for livet' rute på 3,9 km. Herudover 2 ruter på henholdsvis 6,2 km og 10,2 km. Har man ikke meldt sig til løbet forud kan det ske ved eftertilmelding på løbsdagen kl. 18.30.
Efter løbet serveres gratis sildebord m.m. til alle løbsdeltagere. Er du med som tilskuer kan du købe spisebillet til 40,00 kr. Der er diplomer til alle der gennemfører og der vil være præmier til vinderne i de enkelte aldersgrupper.
Løbssponsorer er: Spar, Købmandstorvet, Agerbæk og Andelskassen Sydvestjylland, Agerbæk. 


Bal for de unge på 40 ! lørdag den 12. juni kl. 19.00

Alley-Cats spiller denne aften op til en brag af en fest i teltet. Festen starter med fællesspisning kl. 19.00. Man kan selv medbringe madkurven,men vil man have helt fri kan der bestilles menu fra Pia's Køkken, som leverer en lækker byfestmenu til kun 140,00 kr. pr. kuvert.

Spisebilletter: inden 8. juni hos Pia's Køkken på telefon: 23 23 07 97
Husk bordbestilling hos Hans Jørgen Pedersen på telefon: 75 19 66 38

Menu:   
Marineret sild m/karrysalat   
Æg og tomat
Blinis med rødløgscreme og laks
Rissalat med æbler og rejer

Pestostegt oksefilet/fyldt kalkunbryst
Kartoffelgratin
Sommersalat
Rødvinssauce

Forskellige oste med druer og radiser
Hjemmebagt brød og kiks
Oliventapnade

Jordbærmarengskage

Drikkevarer må ikke medbringes !

Underholdning:
' Så det synger'. Kom og se Agerbæk's svar på Michael Carøe og de dygtige og modige sangere.

SAML et bord og glæd dig til denne festlige aften i selskab med de unge der er blevet lidt ældre i Agerbæk



Meld dig som hjælper til byfesten


Byfestudvalget har gennem flere måneder arbejdet hårdt for at få sammensat et spændende og alsidigt program for byfesten 2010. Byfesten kan dog ikke gennemføres uden vores mange hjælpere. Jo flere jo bedre - jo mindre arbejde til den enkelte. Meld dig som hjælper senest torsdag d. 20. maj - vi har brug for dig !

Åben Excel filen, udfyld den og send den til britta@mathiasen.info.

Alternativt kan du åbne PDF filen, udfylde den og aflevere/sende den til:

Britta Mathiasen
Engvej 1
6753 Agerbæk

Tak for hjælpen - det gør en forskel !

Tilmelding Byfesthjælper 2010 (29.1 Kb)


Tilmelding Byfesthjælper 2010 (50.4 Kb)

Sponsorer


Kalender
Besøg vores side
Agerbæk SF | Tranebærvej 44 | 6753 Agerbæk | Mail: formand@agerbaek-sf.dk