  |
| Selvom dåbsattesten siger, at man ikke er teenager længere, så er der stadigvæk mulighed for at forene aktivitet og fællesskab i en højere enhed. |
'Lang lørdag' og fodbold i Møgeltønder.
31 fodboldspillere, holdledere og træner måtte lødage d. 5 marts tidligr op. Der var afgang fra klubhuset mod Prinsens og Prinsesssens by - Møgeltønder kl. 8.00.
Kl. 10.15 var alle omklædte og klar til formiddagstræning. Der blev trænet godt igennem i ca. 1,5 time, hvorefter der var en velfortjent middagspause og tid til lidt hvile.
Efter middagspausen blev holdene sat og taktikken fastlagt. Serie 3 skulle spille mod serie 4 holdet fra Møgeltønder. Serie 5 tog til naboklubben Højer IF, kun 3 km derfra, hvor de skulle møde deres serie 5 hold. Et hold som var rykket fra serie 1 til serie 5, så der var lidt spænding. Det gik dog rigtig godt og kampen endte 3-3. En kamp hvor Agerbæk SF's juniorspiller Nicolaj Kristensen scorede alle 3 mål.
Serie 3 spillede i en pivstorm, så det var ind imellem svært at styre bolden. Efter en lidt træg start, hvor der var problemer med afleveringerne, tog Agerbæk imidlertid mere og mere styring af kampen og vandt fuldt fortjent 2-0 på mål af Kasper Bundgaard og Erling Hjort Sørensen.
Efter kampene og lidt social samvær med vores sønderjydske værter, mødtes vi alle på den anden side af grænsen og fik provianteret.
Kl. 19.30 var der en aftale med Henrik på Cafeén, hvor han havde lidt lækkert aftensmad klar og en enkelt øl.
En lang lørdag... - men en rigtig god tur såvel sportsligt som socialt. Møgeltønder ydede også deres hertil med en god modtagelse og en fin beværtning.
Det skal lige siges, at vi på et tidspunkt ikke kunne finde vores 3 holdledere, Henning, Keld og Dirch (Anders). De havde fundet deres egen 'træningsbane' på Slotskroen i Møgeltønder.
Allerede søndag skulle Serie 3 i kamp igen, nemlig mod Næsbjerg RUI's ynglinge i mesterrækken. Agerbæk vandt kampen 2 - 1.
Samlet set havde fodbolden en fantastisk god weekend, selvom benene var lidt trætte om mandagen. og spændende.
Træner Ivan Schou melder om en meget positiv opstart med god fremmøde til træning - dejligt.
Den 22. marts er der samvær med U17, hvor alle bl.a. deltager i pointspil. En intern turnering som varer hele foråret. (Se billeder her )
Ivan, Keld, Anders og Henning
|
Sæsonstart, serie 3 - Tjek træningen ud!
Ny træner og 26 seniorspillere mødte lørdag eftermiddag op på Agerbæk Stadion til årets første træning, som momentvis foregik med høj intensitet på en knoldet, men blød bane. (Se billeder her )
Tempoet er moderat, men mon ikke alligevel de fleste af de 26 seniorspillere fornemmer den første forårstræning i de vintertunge fodboldben? Efter nogle indledende øvelser deler spillerne sig og spiller småbold på to baner, mens den nye træner, Ivan Schou fra Varde, ser til. - Vi starter stille og roligt uden at presse for hårdt på. Jeg skal lige danne mig et overblik over, hvad jeg har at gøre med, og de skal jo heller ikke skræmmes væk, inden vi er kommet i gang, lyder det med smil på læben det fra den nye, men erfarne træner. - Jeg har trænet i 26-27 år og altid seniorer, og jeg glæder mig til udfordringen her i klubben. Der lyder til, at man vil noget med seniorbolden, og at man vil forsøge at trække nogle af de spillere, der har søgt udfordringer i naboklubberne, tilbage til Agerbæk SF. Ivan Schou råber til spillerne, at de godt må gi' sig fuldt ud de sidste frem minutter. - Og husk så at strække ud, slutter cheftræneren, inden der er suppe til alle mand i klubhuset. Næste måned går det løs i serie 3.
(Ugeavisen Ansager-Helle uge 6)
|
Ivan Schou skal styre tropperne i S3 og S5
Ivan fortæller: 'Jeg er 56 år, gift og har to dejlige børn, som jo er fløjet fra reden. Jeg bor i Oksbøl og arbejder ved Varde kommune. I sommertiden har jeg bl.a. med de forskellige stadions i det gamle Helle kommune at gøre, hvor jeg slår græs o.s.v.'
Om sin erfaring som træner siger Ivan: 'Jeg startede min trænergerning i starten af firserne. Jeg har altid trænet senior og i en del forskellige klubber. Jeg synes det er spændende og så møder man mange nye mennesker. Udlært som træner bliver man aldrig, men jeg har deltaget på flere kurser med varighed af uger og weekender og tilbragt et hav af aftener, sammen med andre kolleger. Og så selvfølgelig sammen med alle de spillere jeg har haft med at gøre.'
Træningen er allerede godt i gang og målsætningen for sæsonen er at klatre stille og roligt op ad stigen i serie 3 og det samme for serie 5. 'Målsætningen er også at være mange spillere både til træning og kampe. Det sociale er bestemt også en meget vigtig brik her i Agerbæk. Det vil jeg forsøge at gøre med forskellige tiltag, såsom "pointspil" hvor alle deltager i spillet, afsluttet med en øl/sodavand, kaffe og toast. Jeg har bl.a. lavet en "lang lørdag" hvor vi starter fra Agerbæk og kører ned til Prinsen og Prinsessen i Møgeltønder. Der vil vi, for serie 3 vedkommende spille en træningskamp. For serie 5 vedkommende tager de til Højer IF, 3 kilometer derfra, og spiller. Derefter mødes vi ovre på den anden side af grænsen, får handlet lidt ind, for derefter at køre hjem, for at mødes på Cafeen i Agerbæk til spisning.' fortæller Ivan og fortsætter: 'Om søndagen spiller vi igen mod Næsbjerg. Det sker den 5 og 6 marts.'
'Det at skulle træne i Agerbæk optager mig meget, for som man jo også siger, så er 1. holdet i fodbold ofte byens 'ansigt' udadtil. Så jo jeg glæder mig og ser frem til et spændende samarbejde med Agerbæk SF' slutter Ivan.
Fra ledelsen og fodboldafdelingen bydes Ivan Schou velkommen og ønskes sammen med vores 2 foldboldhold alt mulig held og lykke i den kommende sæson.
|
Dit brugte juletræ har stor værdi....!
Hvert år kommer Agerbæk SF's juniordrenge rundt til alle husstande i Agerbæk og samler de brugte juletræer sammen for kun 20,00 kr. pr. træ. Arbejdet med indsamlingen er planlagt af juniordrengene selv sammen med deres forældre og bygger alene på frivilligt arbejde.
Pengene fra indsamlingen går til drengenes udenlandstur. Gennem flere år har det hvert 2. år været muligt for drengene at deltage i en udenlandsk turnering, sidst i Italien. Pengene til turen skal spillerne selv samle ind, hvilket de gør ved gennemførelse af forskellige aktiviteter i løbet af de 2 sæsoner. Udover at drengene har en fantastisk oplevelse på selve turen, så er det fælles arbejde med at samle penge også med til at skabe et rigtig godt sammenhold både blandt spillere og forældre.
Husk at drengene kommer rundt den 9. januar. Er du ikke hjemme, kan du sætte juletræet ud og hænge 20,00 kr. ved. På forhånd tusind tak for støtten !. |
Udtrækning af målaktier 2010
| Præmier |
|
Sponseret af: |
Vundet af: |
| 1. præmie |
Gavekort: 500,00 kr. |
Tøjtorvet |
Kurt Bundgaard |
| 2. præmie |
Gavekort: 500,00 kr. |
Bygma |
Anders Kirkegaard |
| 3. præmie |
Gavekort: 500,00 kr. |
Agerbæk El-Service |
Gabriel Schilling |
| 4. præmie |
Gavekort: 500,00 kr. |
Cafeen |
Kurt Bundgaard |
| 5. præmie |
Produktsortiment |
Colgate Palmolive |
Søren Fyhn |
| 6. præmie |
Gavekort: 500,00 kr. |
Pigerne |
Bernhardt Fyhn |
| 7. præmie |
Gavekort: 400,00 kr. |
Agerbæk Maskinstation |
Jens Peter Knudsen |
| 8. præmie |
Gavekort: 400,00 kr. |
Q8/Jan Mikkelsen |
Lillian Larsen |
| 9. præmie |
Gavekort: 400,00 kr. |
Agerbæk Motorcentrum |
Keld Madsen |
| 10. præmie |
2 ks. øl |
Købmandstorvet/Spar |
Bernhardt Fyhn |
| |
|
|
|
|
Pandekager, medaljer og stadig ubesejret
Den 29. august deltog Agerbæk SF's yngste fodboldspillere i Rasmus Klump Cup i Holsted.
Ligesom sidste år havde vores U7 og U8 spillere en rigtig god dag. Det var et super flot arrangement, hvor der udover en masse fodboldkampe også var sjov underholdning.
Niklas Fyhn var med som dommer i 3-mands og det klarede han selvfølgelig rigtig godt uden de store udfordringer - men fik vist mange gode grin. Endnu en gang var der super opbakning fra vores engagerede forældre.
Der var medaljer til alle og så blev der naturligvis serveret masser af pandekager. Se billeder her
I efterårsturneringen går det også forrygende for U7 og U8, hvor vi både i 3- og 5- mands endnu er ubesejrede (5.9.2010).
|
Oprykning til serie 3 - hilsen fra Brian Aagaard
Allerede 3 runder før sæsonslut kunne Agerbæk SF seniorherrer fejre oprykningen fra serie 4 til serie 3. Træner Brian Aagaard skriver: ' så synger sæsonen på sidste vers og set med førsteholdets briller en rigtig positiv oplevelse. Vi havde 3 matchbolde men var dygtige nok til at udnytte den første og spille oprykningen til serie 3 hjem med en sejr på 3-0 over Starup IF. Det kunne ikke være bedre - lige midt i byfesten - så der var højt humør i teltet den 11. juni. Nogle havde nok lidt ondt i 'håret' dagen derpå.
Desværre lykkedes det ikke for 2. holdet at klare sig i serie 4. Man må vel også retfærdigvis sige at holderleder, 'Buske' havde svære odds at arbejde under.
Nu er det snart sommerferie - så god ferie til alle.
Der er ferietræning hver torsdag kl. 19.00 fra den 8. juli. Håber vi ses allesammen.
Stor tak til tilskuere, sponsorer og holdlederne Jesper og 'Buske'. Med sportslig hilsen Brian Aagaard.' |
|
|
| Agerbæk SF | Storegade 38 | 6753 Agerbæk | Tlf.: 75 19 67 86 |
|
|
|